Det er jo livet at læse

Min mand sagde til mig, at han ikke kan huske en fødselsdag, hvor jeg ikke har ønsket mig mindst en bog, men nu er det begyndt at knibe med pladsen, for min mand er også en læsehest, og vi har vores store hus til trods ikke så meget mere plads tilbage til flere bøger.

Vi var derfor stoppet med at købe bøger i flyttekasser, når vi var på loppemarkeder, og børnene mente, at det nu var på tide, vi fulgte med tiden og begyndte at bruge de elektroniske medier til at læse på. Men jeg var nu af den opfattelse, at en bog var noget, som man tog med sig, og som man havde i papirform. Min mand var lidt mere eftergivende og havde købt en tablet, som han nogle gange brugte til at læse e-bøger på, men jeg var noget mere loren ved det.

Jeg blev hurtigt omvendt

Forleden skulle jeg dog på en længere tur til hovedstaden, og jeg skulle selvfølgelig have mine bøger med mig. Min mand foreslog dog, at jeg tog hans tablet med, og så ville jeg have alle de bøger lige ved hånden, som jeg ønskede mig, og jeg sagde lidt presset ok til den løsning.

Turen tager et par timer, og så er jeg fremme, men i den tid så nåede jeg at læse en del i både min sidste nye spændingsroman og i en af de fantastiske fagbøger, som der er kommet indenfor zoologi og de invasive arter, som kommer i større og større mængde på grund af den globale opvarmning.

Jeg valgte at få min egen tablet med et abonnement på e-bøger, for ja det var som at have et lille bibliotek ved hånden hele tiden, og det var let at bruge. Pengene, som det kostede, var ingenting, havde min mand fortalt mig, i forhold til det, som du fik for pengene, og da jeg så de havde alt i deres sortiment, alle genrer, så var jeg solgt, og det har jeg ikke fortrudt.